Bottles by Malund

Bottles by Malund | Pebernødder

145,00 kr

Med en Bottels by Malund designflaske som denne har du den perfekte værtindegave til julemiddagen. Du kan også forkæle dig selv og nyde en hyggelig eftermiddag med duften af julebag. Og når flaskens bageblanding er forvandlet til pebernødder, kan du bruge den flotte designkaraffel Læs mere...

Beskrivelse

Med en Bottels by Malund designflaske som denne har du den perfekte værtindegave til julemiddagen. Du kan også forkæle dig selv og nyde en hyggelig eftermiddag med duften af julebag. Og når flaskens bageblanding er forvandlet til pebernødder, kan du bruge den flotte designkaraffel igen og igen.  

Opskrift og bagevejledning finder du bag på flasken, hvilket gør det nemt at gå til, når bageriet skal sættes igang. Denne bageblanding er skabt i en kombination af julens smagstoner, men især kokosblomstsukkeret gør denne økologiske opskrift til noget særligt. Den tilfører nemlig resultatet en ekstra sprødhed. Følges opskriftsvejledningen ift. størrelse får du ca. 400 stk. pebernødder. 


De unikke flasker fra Bottles by Malund indeholder alle økologiske ingredienser, som du nemt og hurtigt forvandler til delikatesser, men det er faktisk flasken, du får glæde af længst. Den kan bruges som vandkaraffel, til vin eller saft og mange anvender den også til at lave snaps i. Flaskens prop er 100% tæt, så du skal ikke være bange for at ligge flasken ned i køleskabet. Proppen er lavet af en særlig type kork uden lim, som gør, at den, modsat andre typer kork, ikke afgiver affaldsstoffer til flaskens indhold. Etiketten er desuden påsat med aftalelig lim, som gør det nemt at tage den af flasken. Både flaske og prop kan desuden tåle opvaskemaskine. 


Bagevejledning:
Du skal bruge: 250 g smør, 1 dl fløde, 1 tsk. bagepulver, stor skål, bagepapir og håndpisker.

250 g stuetempereret smør piskes luftigt i en skål. Herefter piskes 1 dl fløde forsigtigt i blandingen. Flaskens indholdet tilsættes i skålen samt 1 tsk. bagepulver. Dejen æltes sammen med en grydeske eller med hænderne. 

Herefter tages dejen ud af skålen og rulles i stænger med en tykkelse på ca. 1 cm. Stængerne skæres ud i 1 cm bredde stykker, som herefter trilles runde og lægges på en bageplade med bagepapir.

Bagepladen sættes i ovnen ved 200 °C (ikke varmluft) og bages i ca. 8-10 min. 

Tips: Pebernødderne kan limes sammen med glasur til små juletræer og lign. figurer. En Bottle bliver til mange pebernødder, og dejen kan derfor fint fryses ned, hvis ikke alle pebernødder ønskes bagt på en gang.

 

Specifikationer

  • Bageblanding vægt: 780 g
  • Bageblanding: Hvedemel - Rørsukker - Kokosblomstsukker - Speltmel - Svederug - Ingefær - Kanel - Hvid peber - Mandler - Kardemomme
  • Flaskemateriale: Klart glas
  • Flasken er produceret i Italien
  • Flasken kan indeholde 1 l
  • Foodsafe
  • Propmateriale: Micro-agglomerat - Uden lim
  • Tåler op til 50 grader i opvaskemaskinen

Mere om varen

Ingen angivet...