Udekøkken
Udekøkkener er et hit
Det er skønt at være ude i det fri, og især i sommermånederne søger mange at nyde naturen, så meget som muligt. Derfor er udekøkkener blevet en trend, og et nyt element på terrasserne i Danmark.
Med tankerne på, hvordan vores forfædre tilberedte deres måltider, er det naturligt og inspirerende, at vi igen finder ro og fascination i den udendørs madlavning.
Allerede i 80'erne blev grillen et varmt emne i de danske haver, da duften af pølser og ristede brød fyldte villavejene. Siden er de kulinariske madoplevelser, tilberedt i det fri, nået nye højder. Både det hjemmebyggede charmerende udekøkken, og de specieldesignede lukseriøse udekøkkener er populære.
Beklager, der er ingen produkter i denne kategori.
Hvad kan udekøkkenet?
Med et udekøkken med vask kan du rense, vaske og snitte både kød og grønt. Du kan tilberede kød på din kul-, eller gasgrill og med et gasblus kan du desuden koge kartofler eller lave sovsen til måltidet.
Med gæster ved bordet på terrassen er udekøkkenet på niveau med samtale-køkkenet. Du kan tale med gæsterne, som nemt kan nyde dit selskab og duften fra grillen.
Inden du vælger dit udekøkken er der nogle ting, vi synes, at du med fordel kan have med i overvejelserne.
Hvad er dit behov?
Det vigtigste er, at du skaber et funktionelt køkken, som dækker dine behov. Det skal være hygiejnisk, og derfor er rustfrit stål, granit, terrazzo eller glaserede klinker et godt valg, når du skal vælge en bordplade. Det er alle materialer, der kan tåle at stå ude, og nemme at rengøre. Stellet skal ligeledes kunne tåle det udendørs liv, så husk at anvende skruer, hængsler, fuger og andre dele i et materiale, som du er sikker på holder til det.
Udekøkkenet er desuden et fantastisk sted at rense grøntsager, urter eller frugter fra haven, inden de tages med indendørs, hvis madlavningen altså skal foregå der.
Har du en grill, vil det være et fantastisk supplement med et gasblus og en vask med hane og afløb. Dertil kan det være en fordel at have plads til krydderier og køkkenredskaber som eksempelvis en pande, en gryde, nogle skåle og nogle skærerbrætter.
Hvis du har mulighed for det, vil det være smart at kunne overdække udekøkkenet, da du derved undgår rengøring af overflader, hver gang du skal igang med madlavningen i det fri. En lille luksus vil også være, at have en stikkontakt i nærheden.
Vask og afløb
Med rindende vand og afløb bliver dit arbejde med maden hygiejnisk. Det er en stor fordel, når du kan skylle madvarerne, skåle, fade og redskaber. Det gør det også muligt at klare den mindre spændende del til en skøn solnedgang - nemlig opvasken.
Ulempen ved at lave udekøkken med afløb er, at det herved ikke er mobilt og flytbart. Det kan dog løses ved at sætte en spand under afløbet.
Det er nemt at koble vand til med en plastikkobling og en vandslange, som du kobler til din vandhane. Men det er faktisk ulovligt, da almindelige slanger og koblinger ikke er godkendt til brug i madlavning. Du skal spørge på byggemarkedet, om du kan på VA-godkendte VVS-dele. De opfylder nemlig de tekniske krav, og afgiver ikke farlige stoffer til vandet. Spørg evt. også ved din VVS'er. Så er du sikker på, at du får korrekt vejledning og information.
Grillen
Opbevaring i udekøkkenet
Som tidligere nævnt er det godt at have hylder, så du kan opbevare køkkengrej og lignende i dit udekøkken. Du kan med fordel også vælge bøtter og kasser med låg, så du undgår, at fluer og andre interesserede hopper i de forkerte steder.
Prisen på et udekøkken - hvad koster det?
Hvad koster et udekøkken? Det kommer helt an på, hvor luksuriøst det skal være og om du bygger selv eller køber et samlet setup.
Hvis du selv bygger og vælger genbrugsmaterialer, kan du nemt få et udekøkken for at par tusinde kroner.
Det afhænger selvfølgeligt at, hvilke elementer, du ønsker at have i dit udekøkken.
Færdigbyggede udekøkkener kan fås i mange prisklasser, og flere producenter tilbyder endda at specieldesigne, efter dine ønsker. Dette løber hurtigt op, men så får du også alt, som du har ønsket det.
Standard færdigbyggede modeller kan normalvis findes fra omkring 5000-7000 kr. Men ønsker du indbygget grill, gasblus og vask koster de en del mere. Er du glad for at tilberede maden ude, er det en investering, der på sigt er alle pengene værd.