Opbevaring i skabe er praktisk, og det store skab er også et smukt og iøjnefaldende møbel. Vi har samlet et skønt udvalg af flotte opbevaringsskabe, klædeskabe, vitrineskabe og væghængte skabeskabe fra brands som blandt andet Nordal og Muubs, og der kommer hele tiden flere nye til. 


Høje, brede og smalle skabe

Vælger du høje skabe, udnytter du rummet i højden, hvilket tilføjer et elegant look. Brede skabe er praktiske og bryder store flader, mens smalle skabe og reoler er gode i rum med mange vinduer og døre, hvor de i modsætning til brede skabe, skænke og reoler, nemt kan snige sig ind på de begrænsede flader.

Sorte skabe er rå, hvide skabe er romantiske

Skabe er store møbler, der fortæller meget om din stil. Mørke skabe er i øjeblikket meget populære og giver et eksklusivt, råt og roligt look. Er du på udkig efter et mørkt skab, så er et stålskab måske, det du søger. Det industrielle materialevalg er cool og anderledes. Hvide skabe er i modsætning del de mørke skabe romantiske og lette i din indretning. Med dem kan du skabe en skøn sommerhusstemning, og lyse skabe giver samtidig mere lys til dit rum. Derfor er de især gode i mindre rum, hvor skabet ikke behøver tage al opmærksomheden. 

De væghængte skabe

Et væghængt skab gør plads til et bord eller en bænk på gulvet under det og er populære på badeværelser. De er desuden praktiske over arbejdsborde som eksempelvis et plantebordet eller skrivebordet, hvor du nemt kan opbevare mindre redskaber.

Vitrineskab

Vitrineskabet er et klassisk møbel i de nordiske hjem. De fine skabe med glaslåger er elegante i spisestuen. De er perfekte til opbevaring af service, vaser, krukker, kogebøger og andre smukke emner, der gør sig flot bag glaslågerne i skabet.

Vitrineskabe er og bliver en klassiker i spisestuen. De er smukke til opbevaring af glas, store fade, skåle og vaser. Vi elsker det romantiske aftryk, som et vitrineskab tilføjer og det kan være en god kontrast i det minimalistiske hjem.

Få styr på opbevaringen

Skænke og kommoder kan klare mange opgaver. De er gode til opbevaring, og er samtidig elegante møbler. En skænk i metal er rå og cool, mens en klassisk hvid skænk eller hvid kommode er et fint og let opbevaringsmøbel med plads til opbevaring bag lågerne. Dertil har de en perfekt flade til planter, vaser og lysestager.