Lanterner

Her finder du lanterner, der skaber hygge på terrassen, i orangeriet, i stuen eller der, hvor du vil have en særlig var stemning. Lad dig inspirere i udvalget af eksempelvis teaktræs- og bambuslanterner med flotte former. Du finder også store lanterner, væghængte lanterner og flotte versioner i kobber og messing. 

Indendørs- og udendørs lanterner

Om det er forår, sommer, vinter eller efterår er lanterner skønne. De er et must, når du vil skabe hygge i din indretning. Særligt når mørket sniger sig ind på dig skaber kontrasten mellem mørket og lyset en særlig stemningen, varme, ro i rummet. 

I haven, på terrassen eller i orangeriet er der ikke altid mulighed for at trykke på en kontakt og tænde lyset. Her er det super smart med lanterner som lampe og lysgiver. De kræver ikke strøm, og nemt kan tages med derhen, hvor du mangler lidt belysning. Der findes et hav af forskellige lanterner til haven og til indendørs brug, og de kan alle noget forskelligt. Mange lanterner kan bruges både ude og inde, og det gør, at du nemt får glæde af dine lanterner hele året. De kan blot flyttes derhen, hvor du har brug for dem. 

 

Lanterner der leger med lyset

Bambuslanterner er en favorit hos os. Bambusgrenene lader lyset skabe spræl og liv i dit yndlingsrum. De er smukke, når der er lys i dem, men også rigtig fine og dekorative uden. Vi har helt klart kastet vores kærlighed på Fishtrap lanternerne fra MUUBS, og deres designhistorie. De er nemlig designet og formet med afsæt i, hvordan man fisker i Indonesien. Her bruges bambusgrenene til at lave fiskeruser, som trækkes gennem vandet. Lanterner i materialer som bambus eller træ kan nemt anvendes udendørs. Vi anbefaler dog, at udendørs lanterne til stearinlys beskyttes mod regn og fugt, og at du tager dem ind sammen med havemøblerne, når sæsonen er ovre.


Lanterner der lyser rummet op

De høje, firkantede lanterner med store glasflader er gode, når du vil bruge lanternen til at skabe mere lys. Det kan være praktisk i de mørke tider. De store flader lader lyset komme ud i rummet, og du kan samtidig nyde det frie udsyn til flammen, der står beskyttet bag glasset. Er der dyr eller børn i huset, er denne type af lanterner ikke kun smukke, men også praktiske. Denne type fås både som stor lanterne og i mindre versioner. De fås også i flere former og farver, men de mest almindelige er de sorte klassiske lanterne. De seneste år er kobber og messinglanterne også blevet populære, i takt med at materialet har vundet stort indpas i den skandinaviske designstil. 

 

Lanterner du gerne må glemme at slukke

Lyskæder og LED lanterner er blevet et must-have, og de moderne, batteridrevne lyskilder er også smarte. Der er ingen fare, hvis du glemmer at slukke dem, og intet ledningsvirvar i hele haven eller i huset, når de skal tændes. Ib Laursen har blandt andet lavet 2 designs af LED-lanterner, der er lige til at tage med derhen, hvor du vil skabe hygge. Designet minder om det klassiske sorte lanterne, og de kan både hænges op i håndtaget eller stilles på jorden, i vindueskarmen eller på bordet – lige der, hvor du har lyst.

Husk, at de på grund af batterierne ikke har godt af for meget fugt, og derfor ikke fast bør stå udendørs. 

 

Must-have lanterner til haven

Foruden lanterner i den form, som vi kender dem fra gulvlanterner med glas eller cylinderformede ledlanterner er der også andre former for belysning, der har vundet stor indpas i vores indretning af uderummet. Kinesiske rispapirslamper og lanterner i papir er skønne, flyvende hyggespredere i din have eller på terrassen. Det samme gælder lyskæder, der nemt får et hvert træ til at se magisk ud.