Bottles by Malund

Med Bottels by Malund får du både design, kvalitet og forkælelse til dine smagsløg. 

Projektet er familiedrevet og inspireret af datidens minder om mælkeflasken og dens indhold af høj dansk kvalitet. Familien Malund formede over en hyggelig familiemiddag ideen til konceptet, som siden har taget fat. 

Design, bæredygtighed og sundhedsvenlig

Den flotte glasflaske og den elegante korkprop er produceret i Italien. Særligt korkproppen er speciel. Den er nemlig fremstillet af micro-agglomerat, som er  Sughera, og derfor perfekt steriliseret og sammensat uden nogen form for lim. Det gør den til den mest miljøvenlige og sundhedsvenlige korkprop på markedet. Produceret af granuleret kork i en naturlig bindingsproces afgiver den fødevaregodkendte korkprop ingen kemisk polyurethan til indholdet og er 100% genanvendelig. Både prop og flaske tåler desuden op til 50 grader varme samt opvaskemaskine, og har en lang levetid.  

Økologiske råvarer fra Aurion

Som de fleste danskere, er de hos Familien Malund stolte af de danske gårde og de hårdtarbejdende landmænd. Med råvarer af højeste økologiske kvalitet fra udvalgte danske gårde påfyldes designflasken med økologiske danske ingredienser. I den forbindelse var det naturligt for Malund at vælge Aurion som samarbejdspartner. De leverer de bedste resultater inden for økologiske ingredienser, og samarbejder med 50 gårde i Danmark. På deres mølleri i Hjørring bearbejdes råvarerne og bliver til en del af Malunds skønne bageblandinger. 

Bager Jørgen forsker i trends. Fremtidens brød-trends.

Bager Jørgen Jakobsen står bag de skønne opskrifter. Han mener, at man med de rigtige råvarer, kan den simple opskrift være den bedste. 

Jørgens' 3 vigtigste tips til bagning:

1. Melet skal indeholde min. 12% protein. Det gør brødet mere luftigt.

2. Dejen skal aldrig over 28 grader. For varmt vand kvæler gæren og giver dårlig smag.

3. Fold dejen i stedet for at ælte den efter hævning. Det strammer gluten i dejen op og lukker affaldsstoffer ud.

Du vil opleve Jørgens skønne opskrifter i bageblandingerne, som er nemme at gå til. Opskriften står bag på den aftagelige etiket, hvor du også kan se, hvad der skal tilsættes.