Trend | Juledekoration i murstensform

Trend | Juledekoration i murstensform

De populære murstensforme har mange anvendelsesmuligheder, og med en skøn højtid i vente finder du her inspiration til at kreere en flot juledekoration i den trendy trækasse. 

Murstensformens aflange facon er perfekt i vindueskarmen, på spisebordet eller på en hylde, og derfor er den også oplagt at tage afsæt i, når du skal lave årets advents- eller kalenderdekoration. 

 

Enkelt eller dobbelt

Hvor stor skal dekorationen være? Murstensformene fås i flere størrelser, men de mest solgte hos os er klart den enkelte og dobbelte version. 

Find de to mest solgte murstensforme her: 

Murstensform enkelt | Unika
Murstensform dobbelt | Unika

Vil du have en god, klassisk base til dine kreative udfoldelser, er den enkelte murstensform perfekt. Den er med sine 31 cm i længden og 15 cm i bredden perfekt til eksempelvis kalenderlys-dekorationen. 

Vil du lave en stor dekoration, kan du med fordel anvende den dobbelte murstensform, der med sine ca. 57 cm i længden giver en større og aflang base, der er ideel til adventsdekorationen. Den er desuden flot, hvis du placererer den langs midten af julebordet, på din skænk eller i den store vindueskarm, hvor din dekoration virkelig vil få den opmærksomhed, den fortjener. 

Dekorer på en skovbund

Murstensformene er lavet af genbrugstræ, og det er oplagt at lave en rustik bund af mos, der matcher det charmerende træ. Inden du starter, er det en god i idé at polstre kassen, så du kan nemt kan tage dekorationen op og bruge murstensformen igen. Dæk derfor formen med husholdningsfilm, inden du fylder den med ler, og fyld ikke for meget ler i. Mos fylder nemlig en del, så der skal være lidt plads tilbage. Du kan finde mos i skovbunden, men du kan i de fleste dagligvarerforretninger også købe mos, så snart kalenderen står på ultimo november. 

Anvender du gran eller buskbom som bunddække, så brug gerne lidt mos under grenene. På den måde er du sikker på, der ikke er udsyn til lerbunden. Bruger du grangrene og stilke, så lav dem ikke så lange, at murstensformens rustikke sider bliver skjult under dem. 

Når bunden er lagt, er det tid til at få lysene i og slippe din indre kreatør løs på årets julemission. 

 

Sæt lys i

På bunden af mosset placerer du dine lys. Flyt mosset lidt til siden, eller skær et hul der, hvor du vil sætte lyset, så du kan fæstne det i leret. 

Murstensformens neutrale og naturlige udtryk giver frit spil på farveskalaen ift. valg af farven på lys. Alle farver kan bruges, men ønsker du en klassisk dekoration er hvide, grå, sorte eller røde lys det sikre valg.

Sæt 4 adventslys, kalenderlyset eller spyd til fyrfadsstager forskudt i formen, så de skaber en god dynamik. Det er altid en god idé at placere lysene lidt asymmetrisk, eller at vælge lys i forskellige højder. Det giver en god komposition i din dekoration. Skal der kun ét lys i, kan du placere det ca. 5 cm fra midten, og bygge dekorationen op med forskudte punkter for at få en rustik og charmerende stil, der passer til murstensformen.

Find spyd til stearinlys her.

 

Kogler, sløjfer, kastanjer og julekugler

Med lysene på plads kan du nu pynte med det, der passer dig. Du kan eksempelvis bruge små lærkekogler, lave sløjfer og hæfte dem fast i bunden eller skabe oaser af mindre julekugler og kastanjer. Du kan også sætte små julefigurer som nisser eller stjerner på. 

Det er desuden meget populært at sætte små blomsterløg eller sukkulenter i bunden, for at skabe et naturligt spil af farver og former. 

Vi håber, du fik lidt input til årets juledekoration. Du har måske en masse gode idéer eller fif i ærmet selv, som du også vil dele ud af. Del gerne med os ved at tagge os på instagram med #rummliving. 

God fornøjelse med dine julerier.

 

Vil du have mere jul, kan du se alle vores julesager her.