Lanterner og vinter

Vinterens kulde bider i kinderne. Morgenerne er dunkle, og inden du når hjem fra arbejde, er det allerede ved at blive mørkt igen. Jeg savner de lange, lyse sommeraftener på terrassen. MEN vinteren kan altså også noget - hvad siger du? 
For mig er det kulden udenfor, varmen indenfor og spillet mellem mørket og lyset, der er specielt, og skaber hyggen og stemningen. 
Når det er som nu, er lanterner altså en vinder i ethvert orangeri eller udestue. Du er inde i varmen, men alligevel helt tæt på naturens kulde i dit orangeri, mens lysene fra lanternerne skaber hygge og kontrast i rummet.
Der findes et hav af forskellige lanterner, og de kan alle noget forskelligt. Derfor har vi lavet et bud på, hvilke lanterne vi hos RUMM Living synes er perfekte i vintermørket.

1//Dem, der leger med lyset

Lige nu er bambuslanterner altså vores favorit. Bambusgrenene lader lyset skabe lidt spræl og liv i dit yndlingsrum. De er smukke, når der er lys i dem, men de er også rigtig fine og dekorative uden. Vi har helt klart kastet vores kærlighed på Fishtrap lanternerne fra MUUBS, og deres designhistorie. De er nemlig designet og formet med afsæt i, hvordan man fisker i Indonesien. Her bruges bambusgrenene til at lave fiskeruser, som trækkes gennem vandet. 

 

2//Dem, der lyser rummet op

De høje, firkantede lanterner med store glasflader er gode, når du vil bruge lanternen til at skabe mere lys. Det kan være praktisk i de mørke tider. De store flader lader lyset komme ud i rummet, og du kan samtidig nyde det frie udsyn til flammen, der står beskyttet bag glasset. Er der dyr eller børn i huset, er denne type af lanterner ikke kun smukke, men også praktiske.
 
Klassisk lanterne

3//Dem, du gerne må glemme at slukke

Lyskæder og rispapirslamper var et must-have i haven i sommeren 2018, og de moderne, batteridrevne lyskilder er altså også smarte. Der er ingen fare, hvis du glemmer at slukke dem, og intet ledningshelvede i hele haven eller i huset, når de skal tændes.
Ib Laursen har lavet 2 designs af  LED-lanterner, der er lige til at tage med derhen, hvor du vil skabe hygge. Designet minder om det klassiske, og de kan både hænges op i håndtaget eller stilles på jorden, i vindueskarmen eller på bordet – lige der, hvor du har lyst.
Husk, at de på grund af batterierne ikke har godt af for meget fugt, og derfor ikke fast bør stå udendørs. 

Se hele udvalget af lanterne på RUMM Living